Dansk Brystkræft OrganisationForsidenDansk Brystkræft OrganisationKalenderDansk Brystkræft OrganisationDBObladetDansk Brystkræft OrganisationMedlemmerDansk Brystkræft OrganisationStøt DBODansk Brystkræft OrganisationKontaktDansk Brystkræft OrganisationNyttige linksDansk Brystkræft OrganisationSøg
Dansk Brystkræft OrganisationDansk Brystkræft Organisation
StøtBliv medlem

Folkemøde 2022: DBO og KIU inviterede til debat om behandling af tilbagefald i Danmark

23. jun 2022

Dansk Brystkræft Organisation og Patientforeningen Kvinder med Kræft i Underlivet (KIU) havde inviteret til debat i Røgeriets debattelt ved Folkemødet i Allinge. Titlen på debatten var: 'De skal jo dø alligevel' - hvilket refererer til udtalelser fra eksperter, der skal vurdere om nye lægemidler til behandling af tilbagefald af brystkræft skal godkendes som standardbehandling.

Der sker meget på lægemiddelområdet i disse år og bl.a. forskes og udvikles der i at tilbyde stadig mere effektiv kræftmedicin. Medicin, som betyder, at de ramte vil kunne leve længere og dermed få mulighed for opretholde en normaltilstand i forhold til familie og samfund.

De fleste lande omkring os - i Europa og Skandinavien og USA tilbyder disse nye lægemidler til patienterne, mens danske kræftpatienter må skyde en hvid pind efter håbet om at kunne drage nytte af forskningen og udviklingen inden for behandling af kræft.

Det ønskede DBO og KIU at sætte på dagsordenen på Folkemødet. Kvinder, der har metastaserende brystkræft og kvinder med kræft i æggestokkene har det samme problem - de kan ikke få del i ny medicin godkendt til markedsføring i EU og i Danmark.

Camilla Sander, næstformand i Dansk Brystkræft Organisations bestyrelse og sygemeldt på livstid på grund af metastaserende brystkræft, gjorde rede for sin situation, og hvilken indflydelse den har på hendes liv og familie.

Camilla er kandidat til et af de nye lægemidler, som ikke er godkendt som standardbehandling af metastaserende brystkræft.

Hun er mor til en 15-årig datter, som begynder at have angstsymptomer. Camillas mand har skiftet job fra en direktørstilling til en stilling, hvor han mere fleksibelt kan tage sig af Camilla, deres hjem og familieliv. Huset er solgt og familien er flyttet ind i en lejlighed, hvor Camillas familie kan leve videre uden hende.

Behandling med det omtalte lægemiddel ville kunne give Camilla ekstra tid sammen med familien og datteren, der i den grad har brug for sin mor.

Tilsvarende eksempler findes blandt KIUs medlemmer, hvor yngre kvinder i starten af 40'erne, som er alvorligt syge af kræft i æggestokkene, ikke kan blive behandlet med et nyt lægemiddel, der ville give dem mere tid.

Det blev en spændende debat. Både DBO og KIU fik mulighed for at fremsætte foreningernes synspunkter overfor de to repræsentanter for systemet og få deres syn på værdien af at sikre mennesker med livstruende sygdom mulighed for at få tilgængelig behandling.

Deltagere i debatten var foruden Camilla Sander, Næstformand DBO og Birthe Lemley, Formand KIU, Professor, cand.scient., m.sc. Health Econ Jakob Kjellberg, Vive, Anders G. Christensen, formand for udvalget for regional udvikling og EU, regionsrådsmedlem,Venstre, Anja Skjoldborg Hansen, Formand DBO. Moderator var Line Baun Danielsen.

close
Søg på dette site